Propellerfella's logo: An illustration of a propellerhat and the text 'Propellerfella' written in many different colors.
Simple illustration of a propeller hat.

Propelhattens Historie

Arrow indicating that there is more content if you scroll down.

En antityngdekraftopfindelse

Udtrykket ‘Propellerhead’ bliver i dag brugt til at beskrive teknofile, og bruges også indimellem nedsættende for teknologi- og, i særdeleshed, computerentusiaster. Ofte vil den moderne nørd være satirisk afbilledet med en kasket, der har en eller to legetøjspropeller fastgjort horisontalt på kaskettens top.

Blev denne pragtfulde hat mon opfundet i flowerpowerhippie-tiden i 1960’erne? Nej. Den blev faktisk opfundet årtier tidligere. Det er alment accepteret, at propelhatten blev til i Cadillac, Michigan i 1947.

Interstellar Propeller's official beany club membership card. Propelhatten blev opfundet i Cadillac, Michigan i USA.

Det var sci-fi-forfatteren og tegneren Ray Faraday Nelson, der stod bag. Nelson hævder at have fundet på propelhatten, mens han stadig var en high-school-elev. Ifølge Nelson, afholdte han i 1947 en regional science-fiction-konference i sin stue, som endte med, at han og nogle andre Michigan-fans iklædte sig improviserede kostumer, så de kunne tage nogle sjove billeder, som de foregav skulle bruges som coverbillede til science-fiction-blade. Hovedbeklædningen, som han designede til en rumhelt med antityngdekraftsevner, blev den første propelhat nogensinde. Den var lavet ud af nogle plastikstykker, lidt bøjletråd, nogle perler og en propel fra et modelfly, samt nogle hæfteklammer til at holde det hele sammen.

Starten på noget stort

George Young, en af Nelsons venner, mener stadig den dag i dag, at Nelson købte hatten i en ticents-butik og altså ikke lavede den selv. Nelson fastholder dog, at hatten var hans egen opfindelse. Alle var dog enige om, at hatten var en fantastisk sjov opfindelse, og Young har på et senere tidspunkt haft den på til en science fiction konference, hvor den var et kæmpe hit.

Propelhatten blev hurtigt en måde hvorpå science fiction fans kunne identificere sig selv. Dette skete primært efter, at Nelson havde lavet en tegneserie, som viste Young iført propelhatten.

Som propelhattens popularitet voksede, blev der hurtigt priskrig på disse farverige hovedbeklædninger.

A commercial for propellerhat from 1948. Reklame fra d. 12. juni 1948.
A commercial for propellerhat from 1948. Reklame fra d. 5. juni 1948.

Propelhatten i fjernsynet

Nelsons tegneserie med propelhatten førte andre med sig og i 1949 blev et dukkeshow kaldt Time for Beany (Tid til Beany) bragt på lokalt tv, hvor en af hovedkaraktererne, Beany, bar en propelhat.

Showet blev hurtigt en stor succes, og var populært hos både børn og voksne (inklusiv Albert Einstein), hvilket førte til at det blev sendt på nationalt tv fra 1950-1955.

Det blev starten på et nyt kulturelt fænomen. Dukkeshowet blev senere efterfulgt af en animeret tegneserie om Beany og Cecil, i hvilken Beanys propelhat gav ham mulighed for at kunne flyve.

The TV-series, Time for Beany. TV-serien “Time for Beany”.
The TV-series, Beany and Cecil. TV-serien “Beany and Cecil”.

Det kulturelle fænomen

I 1958 blev propelhatten og dens vej ind i amerikansk kultur vist som en del af U.S. Pavillonens udstillingen ’Hvordan amerikanere lever ved Bruxelles verdensudstilling. Et billede i Life Magazine viste hvordan propelhatten og andre amerikanske dimser heraf bl.a. nogle glamor-type solbriller, indbød til latter blandt de belgiere, der pakkede udstillingsvarerne ud.

Kellogg’s hoppede med på propelhatsdillen ved at tilbyde børn en propelhat, hvis de indsendte et bestemt antal æsketoppe. Dette blev senere hen illustreret i tegneserien Steen og Stoffer. Her samler Steen flittigt fire bokstoppe ind, som han sender til firmaet bag morgenmadsproduktet, for derefter at vente i flere uger på at modtage sin batteridrevne propelhat, blot for at blive skuffet over, at hatten ikke gav ham muligheden for at flyve, sådan som han havde forventet. Det havde været den eneste grund til, at han ville have hatten.

The propeller beanie drew laughs from Belgian workmen as they unpacked display shipments to show “How America Lives” for the U.S. exhibit at the Brussels Fair, as shown in Life magazine in 1958. Propelhatten, der her skulle vise “How America Lives”, tiltrak meget opmærksomhed på den amerikanske udstilling på Brussels Fair i 1958.

En tidsalder slutter — eller gør den?

Gennem 1950’erne havde propelhatten taget USA med storm. I mellemtiden skete der dog det, at de sci-fi-fans, der selv havde lavet deres propelhatte og stolt båret dem som en del af en indforstået joke, holdt op med at have dem på så snart propelhatten blev populær blandt de almene amerikanske unge.

Selvom propelhatten stadigvæk ville kunne opleves i tegneserier i mange år efter dillen foretog sig, blev unge, der stadig brugte propelhatten, hurtigt regnet for at være social usofistikeret.

Det så ud til, at det farverige fænomen, der fra 1947 havde ændret amerikansk hovedbeklædning for altid, var ved sit ende.

Vi skal nemlig helt frem til 1970’erne, før en revolutionerende propelhat igen ville sætte hovedbeklædningen på den amerikanske dagsorden.

Den kvikke læser har måske allerede regnet ud, at den traditionelle propelhat, som man i hvert fald kender den i Danmark, slet ikke er blevet nævnt endnu!

The TV-series, Time for Beany. Propelhattens opfinder var også en tegner. Her ses én af hans tegninger – med propelhat!
The TV-series, Beany and Cecil. Maleriet “Boy With a Propeller Beanie” af Guy Pène du Bois fra 1948.
The TV-series, Beany and Cecil. “The Beany-Copter” fra 1961. Ved at trække i et stykke plastik kunne man få propellen til at flyve af hatten.
Illustration of a propeller hat.
"Centuries after all my writings have been forgotten, in some far corner of the galaxy, a beaniecopter will still be spinning."
Ray Faraday Nelson om sin opfindelse.

En revolutionerende propelhat

Men hvornår kom kasketmodellen af propelhatten ind i billedet? Og hvem var hjernen bag det, der sidenhen skulle blive en essentiel beklædningsgenstand for propellerheads?

Hovedpersonen er Wavy Gravy, en amerikansk entertainer og fredsaktivist, der bedst er kendt for sit hippieudseende, sin personlighed og sine overbevisninger.

Som et lille sidespring til historien kan det nævnes at Wavy var en af Bob Dylans tidligste venner i New York City, hvor de boede sammen i en lille lejlighed over the Gaslight café i New York Citys Greenwich Village, hvor Bob Dylan plejede at spille. Wavy endte tilmed med at gifte sig med en af Dylans tidligere kærester.

Eftersom Wavy tit blev arresteret til demonstration, udtænkte han en måde hvorpå sandsynligheden for at han blev arresteret blev mindsket: Han ville klæde sig ud som en klovn. ”Klovne er sikre” sagde han.

En af Wavys nærmeste venner, og en medhippie, var Stacy Samuels. Til Stacys fødselsdag i 1975 fik Wavy den idé at sætte en propel fast på en ordinær baseballkasket, og fik en ven til at montere den for sig i anledningen af Stacys fødselsdag.

Propelkasketten var så fin, at Stacy besluttede sig for at lave og sælge dem, og det blev starten på hans firma Interstellar Propeller i 1976.

Det viser sig, at Stacy er en lokal berømthed. Han er nemlig ingen anden end ”The Banjo Man”, som er en af det amerikanske fodboldhold San Francisco 49’ers’ største fans. I de seneste 30 år, lige siden den allerførste fodboldkamp i 1983, så snart nationalmelodien er færdig, har Stacy vandret rundt på tribunerne og spillet Foggy Mountain Breakdown på sin femstrengsbanjo og med sin propel sat fast på en 49’ers kasket.

Wavy Gravy, inventor of the propeller cap, blowing soap bubbles. Wavy Gravy, opfinderen af propelkasketten.
Stacy Samuels, founder of Interstellar Propeller, in his banjo man outfit. Stacy Samuels, der har solgt over 1.5 millioner propelhatte.

Interstellar Propeller

Den socialt usofistikerede tankegang, man havde om folk, der gik med propelhat efter dillen foretog sig efter 1950’erne, gjorde ironisk nok propelhatten populær igen blandt sci-fi-fans, der ellers tidligere var stoppet med at bruge den, da den var blevet for mainstream. Man blev altså betragtet som lidt af en nørd, hvis man gik med propelhat.

For Stacys vedkommende, direktøren af firmaet Interstellar Propeller, så eksploderede propelhattens popularitet i 1990’erne. Fra at være en nørdet ting blev propelhatten igen til et “must-have” blandt unge. I en hændelse, grundet propelhattens popularitet, kunne man i nationale nyheder høre om, at politiet arresterede en 10-årig dreng, der havde truet en 9-årig dreng med en pistol fordi han ville have hans regnbuefarvede propelhat.

Stacy har proklameret, at Interstellar Propeller har solgt over 1,5 millioner propelhatte gennem forretningens nu 30-årige levetid. Forretningen, som går under sloganet “Changing the way America flies”, har mellem fem til ti medarbejdere afhængigt af sæsonen. De sælger både de traditionelle propelhuer, de nyere propelkasketter og mere ekstraordinære propelhatte.

En grundlæggende del af succesen skyldes, ifølge Stacy, softwareindustrien. Det var igen sci-fi-fans, der ofte interesserede sig for computer- og internetkulturen, der videreførte propelhatten til en helt ny såkaldt “geek-culture”.

Og computerindustriens glæde for propelhatten er faktisk begyndelsen på slutningen af propelhattens fantastiske historie. I dag er betegnelsen “propellerhead” nemlig stort set synonymt med en såkaldt computernørd.

Interstellar Propeller's official beany club membership card. Interstellar Propellers officielle “beany club”-medlemskort.
Illustration of a propeller hat.
“Everyone was buying them, kids, gang members, church-goers.”
Stacy Samuels om salget af propelhatte.

Propelhattens rejse

Propelhattens popularitet har bølget op og ned igennem de sidste mange årtier.

Fra sci-fi-kostume til kulturelt fænomen til computerentusiastbeklædning. Den har haft mange identiter; fra propelhue til propelkasket til propelcykelhjelm.

I dag kan man endda finde tips på internettet til hvordan man selv bygger sin egen hjemmelavet motoriserede propelhat. Så behøver den ikke engang vindenergi!

Så på trods af propelhattens nuværende status indenfor computerkulturen, så er jeg sikker på, at alle vil kunne få sig en super oplevelse, hvis de prøvede en propelhat. Se blot tilbage på historien.

Min erfaring siger, at enhver dag, man er iført en propelhat, er en god dag. Det er svært ikke at være glad, når man ved, hvilken slags farverig og skør hovedbeklædning, man går med. Man bliver jo automatisk ti gange sejere med en propelhat!

Jeg tog dog selv skridtet længere og søgte nogle “originale” propelhatte. I stedet for at tage tidsmaskinen tilbage til 1947, tog jeg til San Francisco og besøgte Interstellar Propeller. En rejse på mange tusinde kilometer. Men hvorfor? Ja, det er svært at forklare.

Jeg tror, at hvis man virkelig vil have svaret, er man selv nødt til selv at tage en propelhat på og opleve hvad det vil sige at være en propellerhead.

Calin and Hobbes comic. Calin and Hobbes comic.
Calin and Hobbes comic. Calin and Hobbes comic.
Calin and Hobbes comic. Calin and Hobbes comic.
Calin and Hobbes comic.
I tegneserien Steen og Stoffer blev propelhatten set flere gange. Når først Steen får sit eksemplar, finder han ud af, at den desværre ikke give ham mulighed for at flyve.

Milliondollaropfindelse – eller?

Den angivelige opfinder af propelhatten, Ray Faraday Nelson, tjente aldrig nogen penge på sin opfindelse pga. en række misforståelser, da propelhatten for første gang blev kommercialiseret. Han er dog i dag anerkendt for at være et fundamentalt led i populariseringen af propelhatten.

Kær hat har mange navne

Fra helikopterhat til møllehat til jetpropelhat. Ja, propelhatten havde mange navne under markedsføringskampagnerne. Et mere kontroversielt navn var Den Atomiske Propelhat, der sammen med sloganet “Krigen er i gang!” blev markedsført kun tre år efter, at USA havde smidt atombomberne Fat Man og Little Boy under 2. Verdenskrig.

Den gyldne propelhat

I midten af 1990’erne uddelte firmaet Interstellar Propeller, som er en af de primære grunde til, at propelkasketten blev populær, en gylden propelhat til Bill Gates. Af alle mennesker, fortjener Bill Gates vist nok en gylden propelhat, da man godt kan kalde ham konge af softwareindustrien, der var med til at gøre propelhatten populær i nyere tid.

Nooglere hos Google

Det kan være hårdt at starte nyt arbejde, men hos Google kan det også være sjovt. Alle nye medarbejdere, kendt som Nooglere, skal på deres første fredag på arbejdet have en propelhat på, som der står Noogler på. Der er jo en grund til, at man hos Google, kalder fredage for TGIF - Thank God It’s Friday.

The Ultimate Propellerhead

Over 15 år før den første propelhat så dagens lys, søgte Herman W. Williams om patent på sin opfindelse: En kæmpe propel, man monterer på sin overkrop, der skulle erstatte faldskæmen.

Referencer

Propelhatsplakater

Oplev hele propelhattens fantastiske, farverige historie illustreret på plakater i A2-format.

Propeller hat illustration. Plakat på to sider.
Propeller hat illustration. Plakat på seks sider.
Sebastian Frederik Holleufer, creator of Propellerfella.com Propellerfella er skabt af Sebastian Frederik Holleufer.